In memoriam

juni 27th, 2008

Lad denne post være et mindesmærke over alle de uforfulgte ideer. Et mindesmærke over alle de udfoldelser verden aldrig fik set. Det der ikke blev gjort, og det der ikke blev sagt. Lad os eksempelvis ære den uskrevne historie om den nye arkitektur i Kbh. Og historien om museumsudstillingen om museumsbygninger og de 72 meter Robert Jacobsen i Københavns Havn. 72 meter er nok lidt for meget, selvom vi trænger til noget, der er ”lidt for meget.” Og så er der historien om en oplevelse på Rigshospitalet for slet ikke at tale om alle de glemte historier. Æret være deres minde. Dertil kommer Yvonnes videobutik i Istedgade, der er lukket og øret på muren i en gade, jeg har glemt, hvad hedder, men den ligger et sted på Vesterbro. For slet ikke at tale om vinduespudseren der stod på en kilometer-høj stige langt over vores hoveder. Jeg tog endda et billede. Det hele er glemt. Det er glemt. Det blev aldrig sagt, og øjeblikket er passeret. Ideerne står ubrugte og døende hen som små-rådne rester, der aldrig fik lov at vokse sig større end disse ord. Lad dette være et beskedent mindesmærke over det der aldrig blev gjort og aldrig blev sagt. Og lad os så komme videre.

PapaSchneiderProject, Forskellige betragtninger, Danish post | Comments | Trackback Jump to the top of this page

Leave a Reply

  •  
  •  
  •  

You can keep track of new comments to this post with the comments feed.

People got tired of me sending them stuff on email. Therefore this… Feel free to comment.